Snyd for millioner i Skive

I 2011 har Skive Kommune afsløret socialt bedrageri for 3,3 millioner.

Pengesedler i bundter.jpg

Folk snyder sig til sociale ydelser de ikke skulle have haft i Skive. Kommunen har i 2011 afsløret socialt bedrageri for 3,3 millioner kroner. Det skriver skivefolkeblad.dk.

Meldt til politiet

I alt er det blevet til 150 tilfælde af socialt bedrageri, som kommunen i år har stoppet. Penge som kommunen forsøger at få tilbage, men sjældent sker.  Det er blandt andet folk, der på papiret står som enlige forsørgere, selvom de ikke er det, og på den måde uberettiget modtager penge fra kommunen. I alt har Skive Kommune meldt tre grove tilfælde af socialt bedrageri til politiet.

Det er ikke kun i Skive Kommune, at man har problemer med socialt bedrageri. Lige inden jul kom det frem, at Ringkøbing-Skjern Kommune har meldt en familie til politiet, der havde snydt sig til 70.000 kroner.