Opdateret: Snorkeldykker fundet i god behold

Den snorkeldykker, der tidligere i dag blev meldt savnet, er nu fundet i god behold.

Foto: Scanpix / Henning Bagger

Redningsbåd, helikopter og politi blev ved 16-tiden kaldt til Limfjorden ved Nøreng nord for Glyngøre for at lede efter en snorkeldykker. Manden er nu fundet i god behold. 

Politiet fik meldingen klokken 15.54, efter at snorkeldykkeren ikke var kommet tilbage efter at have været i vandet. Det var mandens kammerater, der alarmerede politiet, men kort efter, at helikopter og redningsbåd var nået frem, var manden fundet.

- Det beror vist på en misforståelse mellem den forsvundne og kammeraterne, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen.