Snevejr i morgentimerne over landsdelen

Foto: Flemming Christensen, TV MIDTVEST

Snevejr i morgentimerne over landsdelen

Mange midt- og vestjyder vågner torsdag op til snevejr. Ifølge DMI vil det meste formentlig smelte i løbet af eftermiddagen.

For bilister og andre trafikanter, der skal ud i morgentrafikken torsdag morgen, kan det være en god ide at køre i god tid. Flere steder er der faldet 4-5 centimeters sne og sneen vil fortsætte lidt endnu. 

Læs også Alvorlig ulykke nord for Herning

- Det sner, ja. Jeg tror det sner udbredt mange steder her i det nordvestlige. Her i Karup, vil jeg tro vi har fået 4 centimeter indtil nu. Vi ved ikke præcist hvor meget, det gør først op om en time til halvanden, siger meteorolog hos DMIs Vejrtjeneste Center i Karup, Henrik Andersen. 

Problemer i morgentrafikken. 

Noget tyde rpå, at flere bilister i morgentrafikken er blevet overraskede af snevejret. Midt- og Vestjyllands Politi har haft travlt med en håndfuld ulykker torsdag morgen. Den alvorligste er på Ilskovvej nord for Herning, hvor tre biler er kørt sammen. Læs mere om ulykkerne her 

Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi opfordre bilisterne til at passe på i trafikken. 

- Kør forsigtigt. Det er ligesom brun sæbe derude, siger Lars Even. 
 

Læs også Snevejr i morgentimerne over landsdelen

Både i Holstebro og Herning-området sner det relativt kraftigt i perioder. Ifølge Henrik Andersen er det dog ikke sikkert, at sneen stadigvæk ligger der i eftermiddag. 

- Det er jo tøsne, så noget af det vil være smeltet. Nogle steder kommer det også ned som slud.  

- Fronten bevæger sig nordpå lige nu. Så kommer der noget luft ude fra Nordsøen, så vi kommer op på positive grader i løbet af eftermiddagen. 3-4 grader, vil jeg tro. Men i aften og nat kommer temperaturen igen til at ligge omkring frysepunktet, siger Henrik Andersen