Snarrådig landmand sikrede vandløb

Et vandløb på Vestmors var mandag eftermiddag tæt på at blive forurenet efter et gyllespild. Men så tog landmanden på stedet affære. (arkivfoto)

Vandloeb_mark.jpg

Beredskabet fra Nykøbing rykkede mandag eftermiddag ud til et gyllespild ved et vandløb ved Skallerup på Vestmors.

Da en landmand skulle pumpe gylle fra sin lade til en gylltank, løb tanken over, og to til fem kubikmeter gylle løb ned på jorden og hen mod et mindre vandløb.

Det forklarer Niels Pedersen, der er beredskabschef på Morsø Beredskabsstation.

- Men landmanden var hurtig og lavede med en randegarver en grøft lige før vandløbet, så gyllen ikke fortsatte ned i vandet, uddyber han.

Gyllespildet kunne ifølge beredskabschefen have slået alt liv i vandløbet ihjel, og han sender derfor en stor ros videre til den snarrådige landmand.

Beredskabet var til stede ved vandløbet i en times tid for at sikre, at gyllespilet ikke bredte sig yderligere.