Smuglede to kilo valiumpulver

Politiet sigter to mænd i tyverne fra Herning for indsmugling af to kilo valiumpulver.

Retten_i_Herning_ext_2.jpg

To mænd fra Herning er fængslet i fire uger efter et grundlovsforhør ved retten i Herning. Begge nægtede sig skyldige og kærrede fængslingen til landsretten. De er blevet sigtet for at have indsmuglet to kilo valiumpulver.

Politiet mener, pulveret skulle bruges til at fremstille valiumpiller, der er populære i misbrugsmiljøet.

Den høje narkoparagraf

De to mænd er 27 og 25 år. Den ene er i forvejen kendt af politiet.  De sigtes efter en narkoparagraf, der kan give op til ti års fængsel.