Små sogne presser hele folkekirken

Antallet af små sogne er stigende, og det presser folkekirken på økonomien.

Arkivfoto

Skellet mellem store og små sogne bliver generelt større i den danske folkekirke, hvilket ikke kun kan udfordre de enkelte sogne, men folkekirken generelt.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der 13 sogne med over 15.000 indbyggere i begyndelsen af 2007. I 2016 var antallet af store sogne vokset til 25. Samtidig har 617 sogne, mere end hvert fjerde sogn, i dag under 500 indbyggere, hvilket er knap 100 flere end i 2007, hvor antallet var 531. Det skriver Kristeligt Dagblad.
    
Særligt udviklingen i antallet af små sogne kan være problematisk, siger generalsekretær i organisationen Kirkefondet Henrik Bund­gaard Nielsen. Ifølge ham er der i dag sogne med så få indbyggere tilbage, at det kan presse økonomien i folkekirken.
    
- Der er færre til at betale driften af kirkerne, og jeg hører en del meldinger om steder, hvor det er svært at holde kirken i gang. Men billedet er meget varieret. Udfordringerne opstår blandt andet, hvis der ikke kommer mange i kirke, eller hvis det er svært at samle et menighedsråd, siger han til Kristeligt Dagblad.
    
Han tilføjer, at det kan være en ulempe for folkekirken, hvis den bruger forholdsvis mange ressourcer på at holde små sogne i live.
    
- I disse år er der meget fokus på kirken på landet, men det er også vigtigt at have fokus på kirken i byen, for der ved vi, at det er sværere for kirken at få kontakt til sine medlemmer, siger han.
    
Formand for Danmarks Provsteforening Jette Marie Bundgaard Nielsen mener, at udviklingen bør medføre en folkekirkelig og politisk overvejelse om, hvornår sogne er for små til, at det kan løbe ordentligt rundt.

Hun mener, at et sogns bæredygtighed også kan måles på andet end størrelse, men der findes i dag ingen grænser for, hvor små sogne må være. Og så længe politikerne ikke gør noget, er provstierne handlingslammede, siger hun.
    
- Som reglerne er nu, kan vi kun opfordre små sogne til at danne fælles pastorater og menighedsråd, hvis enhederne bliver for små til, at det giver mening både indholdsmæssigt, økonomisk og strukturelt. Vi kan ikke nedlægge sogne i provstiet. De er styret fra neden og skal i så fald nedlægge sig selv," siger hun til Kristeligt Dagblad.