Små laks - store penge

40.000 små laks blev i dag sat ud i Gudenåen her i Bjerringbro. Et arbejde der nu viser sig at være millioner værd.

Lystfisker_type1.jpg

 

En ny rapport fra konsulentfirmaet Cowi viser, at lystfiskeriet i den nedre del af Gudenåen hvert år giver en lokal omsætning på 7,7 millioner. Det er for eksempel i form af overnatninger og omsætning i butikkerne.

Den viden har Viborg, Randers og Favrskov kommuner, der støtter udsætningen af laks, tænkt sig at bruge aktivt.

 - Der bliver jo fanget kæmpe laks hernede, og det er virkelig trofæfisk, og noget som rigtigt mange lystfiskere i hele Europa drømmer om. Så vi skal have gjort det synligt, så folk kommer hertil, siger Steffen Toft Jensen, formand for Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening

Selv om lystfiskerne lægger masser af penge i det midtjyske, kan det faktisk blive til endnu mere. Rapporten konkluderer, at omsætningen kan nå helt op over 50 millioner kroner, hvis man finder en løsning, så laks og ørreder kan komme forbi tangeværket og videre op i åen for at gyde.

Se Cowis rapport

 

 

 

2:01
En ny rapport viser, at det er god forretning, når tre midtjyske kommuner støtter udsætningen af laks i Gudenåen. Og den viden skal nu udnyttes.