Små festivaler må aflyse

Landsdelens mindre festivaler har problemer med at samle gæster nok. (arkivfoto)

Festival_scene_0.jpg

I sidste uge måtte folkene bag en country-festival i Thyborøn aflyse, fordi der ikke var tilmeldte nok.

Nu lader det til at kunne gå samme vej for det nye Vildsund-projekt: Danmarks første tredages schlager-festival.

Det er endnu planen, at festivalen skal afvikles den 30. juli til den 1. august, men billetsalget er gået så skidt, at festivalen meget vel kan blive aflyst.

- Der skulle have været 2.000 solgte billetter, før det løber rundt, men der er kun solgt omkring 800, forklarer Teddy Brogaard, der er presseansvarlig for festivalen.

I alt er der plads til 7.000 gæster til festivalen, der blandt andet byder på navne som schlager-stjernen, Semino Rossi, og sangeren DJ Ötzi, der står bag ørehængeren "Hey Baby".

Derfor kommer de manglende tilmeldinger også bag på Teddy Brogaard.

- Vi har haft billeterne til salg i et halvt år. Det er 18 koncerter for 1200 kr., og det er gratis at bo på campingområdet, så jeg forstår simpelthen ikke, at der ikke er flere tilmeldt, forklarer han.

Men festivalen er altså endnu ikke aflyst, understreger han. Det er stadig muligt at købe billetter.

Danmarks første tredages schlagerfestival er planlagt af Sundsøre Musik- og Kulturarena, der udelukkende består af frivillige. 50 % af overskuddet vil går til Dansk Handikap Idrætsforbund, hvis altså festivalen bliver en realitet.

Du kan selv købe billet til festivalen HER

.