Slap billigt fra voldsom trafikuheld

I morges kørte to biler sammen ved høj hastighed i krydset mellem Skjernvej og Ringvejen i Holstebro.

Både politi, ambulancer og brandvæsenet blev kaldt ud til et trafikuheld klokken lidt over ni fredag morgen. To biler var kørt sammen, men tilsyneladende er ingen af de fire personer, der var i bilerne, kommet alvorligt til skade.

- Der var ingen fastklemte - de frie personer fra bilerne kunne selv komme ud, fortæller indsatsleder Anders Frederiksen fra Brand og Redning i Holstebro.

Trafikken i krydset var spærret i en lille halv time. Brandvæsenet var tilkaldt, fordi der var røgudvikling i den ene bil - dog ikke i nærheden af benzintanken.