Slagterifyringer i Danish Crown

Danish Crown fyrer 500 medarbejdere i hele landet men Herning slipper.

Danish-Crown_6.jpg

Danish Crown siger for tiden farvel til 500 medarbejdere fordelt over hele landet. Det skriver virksomheden i dag i en pressemeddelelse.

Årsagen er for meget kapacitet på en række afdelinger, fordi der i øjeblikket tilføres færre grise til slagterierne end forudset.

- Det er altid ærgerligt at stå i denne situation, fordi det går ud over nogle menneskers dagligdag. Men det er det eneste ansvarlige at gøre, hvis ikke antallet af hænder hænger ordentligt sammen med antallet af opgaver, siger direktør for Teknik og Produktion i Danish Crown Søren F. Eriksen.

Herning går fri

Men slagteri-afdelingen i Herning går fri for fyresedler, oplyser tillidsmandsafløser Henning Sørensen til Herning Folkeblad.

- Det kommer ikke til at berøre Herning. Vi tjener gode penge på bundlinjen og har levering til vores detaillinje, som gør, at vi mere eller mindre har fastholdt fuld kapacitet, forklarer han til avisen.

Halvdelen af de 500 medarbejdere er ferieafløsere, som har været ansat i forbindelse med afviklingen af sommerferien.

Se hele pressemeddelelsen fra Danish Crown: