Slagteriet byder inden for til Street-market

00:43

Ved sidste Street-market i Slagteriet bød arrangørerne indenfor til et blodigt totalteater samt musik og danseforestillinger.

Slagteriet byder inden for til Street-market

Kulturdivision på Slagteriet i Holstebro gentager succesen med deres andet street-market i de gamle slagteri-bygninger.

Lørdag den 20. februar gentager Kulturdivisionen Slagteriet  Holstebro succesen med deres andet street-market i de gamle slagteri-bygninger.  Denne gang er blod og stikkestien skiftet ud med digoplæsning, varm kaffe, musik og retrofund.

Interessen for det nye kulturfremstød har været stor siden det første street-market i slutningen af februar, hvor godt 500 personer deltog.

- Siden sidst har vi fået flere henvendelser, så denne gang vil der være flere stande, skriver holdet bag initiativet på Kulturdivisionen Slagteriet  Holstebro's facebook-profil.

Flere markeder i kalenderen

indtil videre har Kulturdivisionen Slagteriet Holstebro 10 markeder i kalenderen for 2016.

Planen er, at de kulturelle markeder skal finde sted den tredje lørdag i hver måned- med undtagelse af sommerferien.

Nedenfor kan du se programmet for markedet d. 20. februar:

  • Kl. 12.00: Dørene åbner 
  • Kl. 13.30: Rejsegilde for kunstnerhuset og fernis på et udsnit af Jens & Mortens værker kl. 13:30
  • Kl. 14:30: Demo i Hakkeriet på fræsning og 3d print.
  • Kl. 14:30: Digtoplæsning af Kirsten Ida Isabella Holm
  • Kl. 15.00- kl 16.00: Musiske indslag fra den Islandske folkesanger Björn Sigurjonsson samt mulighed for at smage kaffe fra Spoink Coffee.

Derudover vil der blive spillet gamle plader og  det nyligt åbnede atelier, hvor der i følge teamet selv også vil være mulighed for at kigge på og købe genbrugstøj og redesignede varer.

For gæster med grønne fingre og hang til have-aktiviteter vil der være mulighed for at blive inspireret til have og udearealer, når GartnerPartner.

Det er gratis at deltage i arrangementet.