Slagtede ænder i beskidt stald

En mand fra Aulum kan se frem til en klækkelig bøde efter han fik besøg af Fødevarekontrollens rejsehold.

19MoegAnd.Consolidated.01_updated.01.jpg

Mortens aften og julen står for døren, og derfor er der godt gang i slagtningen af ænder og gæs. Men en mand fra Aulum blev afsløret af Fødevarekontrollens rejsehold, mens han slagtede ænder og gæs blandt levende dyr i en beskidt stald.

Det var en anonym henvendelse der bragt rejseholdet på sporet af det ulovlige slagteri i Aulum. Ejeren af ejendommen manglede den nødvendige autorisation og han havde heller ikke ført den lovpligtige egenkontrol.

Slagteaffaldet var ydermere bortskaffet forkert. Det havde ejeren nemli smidt i gylletanken. Og ejeren kan se frem til en klækkelig bøde.

- Jeg sidder og arbejder med sagen lige nu, og derfor kan jeg ikke sige noget endeligt, men mit bud er, at bøden bliver i størrelsesordenen 30.000 kroner, siger Theresa K. Rasmussen fra Fødevarekontrollens Rejsehold til Erhvervsbladet.dk