Slagsmål før topopgør i Silkeborg

Kampen mellem Silkeborg og Viborg i 1. division endte 0-0

Et større slagsmål var en dårlig optakt til sæsonpremieren i 1. division i fodbold mellem Silkeborg og Viborg. En gruppe fans fra Viborg blev på et værtshus i Silkeborg overfaldet af en anden gruppe unge. Politiet fik hurtigt dæmpet gemytterne, men tre måtte med på stationen og så ikke kampen. Det gjorde 4600 andre, og de blev vidne til en målløs forestilling. 0-0 og et point til hvert hold.