Skyr gavner Thises lokalområde

Salget af skyr er så godt, at Thise har investeret og ansat til gavn for hele lokalområdet.

150208Skyr.jpg

Skyr er blevet lidt af en guldkalv for Thise Mejeri. Derfor har en udbygning været nødvendig.

- Det er gået rigtig stærkt de seneste to-tre år, siger direktør Poul Pedersen.

Thise Mejeri forventede elllers, da Skyr blev lanceret på det danske marked i 2006, at surmælksproduktet ville blive en niche. Men nu producerer mejeriet 10.000 tons om året, og omsætningen er steget med 150 millioner.

- Forbruget er så stort ude i butikkerne, at kunderne bliver utilfredse med os, hvis vi ikke producerer noget mere, fortæller Poul Pedersen.

Thise har investeret tyve millioner i Skyr-maskiner og samtidig ansat 18 nye medarbejdere.

2:21
Surmælksproduktet Skyr er blevet en guldkalv for Thiese mejeri