49-årig kendt skyldig i nytårsdrab

I dag har Landsretten i Viborg kendt en 49-årig mand fra Herning skyldig i mordet på Hanne Pedersen nytårsaften 2015.

Hanne Pedersen blev drabt i sit hjem i Nr. Vium, inden der blev sat ild til huset.
Hanne Pedersen blev drabt i sit hjem i Nr. Vium, inden der blev sat ild til huset.

OPDATERET: Vestre Landsret har netop kendt 49-årige Christian Andersen skyldig i drabet på 54-årige Hanne Pedersen. Et drab, den nu dømte Christian Andernsen begik nytårsaften 2015 på afdødes bopæl i Nr. Vium syd for Videbæk.

Christian Andersen havde anket byrettens dom, men de ti nævninge og tre dommere var ved Landsretten enige i skyldsspørgsmålet om, hvorvidt tiltalte Christian Andersen stod bag mordet på Hanne Pedersen.

Det betyder, at Christian Andersen som minimum skal afsone 12 år bag lås og slå, inden kan søge om prøveløsladelse.

Nye beviser

I maj opsnappede politiet et brev, som en indsat angiveligt skulle smugle ud af arresten for den tiltalte. Brevet var ifølge anklageren skrevet som et forsøg på at rense sig selv. Det skulle ligne, at det var skrevet af den 'rigtige' drabsmand, som nu var flygtet ud af landet.

Derudover har to nye vidner forklaret, at Christian Andersen skulle have sagt, at "det var lettere at slå Hanne Pedersen ihjel end at overføre penge til ham selv via Mobiliepay." Noget 49-årige Christian Andersen også er tiltalt for.

Christian Andersen er også kendt skyldig i at have brændt Hanne Pedersens hjem ned, i at stjæle 3000 kroner fra hende samt tyveri af cigaretter, kaffe, strømper og andre effekter fra hende.

Som 28-årig blev Christian Andersen dømt for et drab på en kvinde i Odder og sad efterfølgende fængslet i otte år.

2:32
Anette Lynge Larsen var kærester med Christian Andersen, dengang han slog Hanne Pedersen ihjel.