Skyderi i Vildsund: Det er ikke første gang

Nattens skyderi mod en bolig i Vildsund er ikke et engangstilfælde. Også natten til søndag blev der affyret skud.

Der blev i nat skudt mod et hus på Åsvej i Vildsund nær Thisted, hvor fire personer befandt sig. Skyderiet var dog ikke det første. En genbo til huset på Åsvej fortæller til Nordjyske, at der også blev skudt mod huset natten til søndag omkring kl. 02.00.

- Den, der skød, må have ment det, når man kommer tilbage igen natten efter, siger genboen, der ikke ønsker sit navn frem.

Begge nætter blev der affyret fem-seks skud.

Ifølge Nordjyske er det en cirka 30-årige mand, der har lejet villaen, hvor han har boet sammen med sin kæreste og dennes søn. Ejerne af villaen kørte mandag morgen ud for at besigtige boligen og kunne konstatere to synlige skudhuller i et af vinduerne.

Genboen fortæller, at der var to politibiler, et salatfad og ambulance tilstede umiddelbart skyderiet natten til mandag.