Skunklaboratorier fundet i Ringkøbing og Videbæk

Et tip førte politiet på spor af to skunklaboratorier i Ringkøbing og Videbæk

Skunk 2.jpg

Torsdag ransagede politiet to ejendomme ved Ringkøbing og Videbæk efter et tip om, der blev produceret skunk på adresserne.

På ejendommen i Ringkøbing var der ingen planter, men tydelige tegn på, der for nyligt er blevet produceret skunk. Der var både lamper og gødning til skunkproduktion.

Der var en større fangst i Videbæk. Her fandt politiet 16 hampplanter og 400 gram tørret skunk.

Lokale misbrugere sigtet

Politiet har sigtet de to mænd, der bor på adresserne, for at producere skunken. De er ikke sigtet for at ville videresælge det, men for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Mængden af skunk var så lille, at ingen af de to mænd er blevet anholdt og de slipper desuden for varetægtsfængsling.