Skunkfabrik havde 113 kg. hash

Skunkfabrik havde 113 kg. hash

Retsmedicinsk Institut har nu analyseret de 2300 skunkplanter, som politiet konfiskerede fra en skunkfabrik i Ikast i juli.

Hash for mellem fem og syv millioner kroner. Det er resultatet af den store politiaktion i juli, hvor Midt- og Vestjyllands Politi afslørede en skunkfabrik i Ikast.

Politiet konfiskerede dengang 2300 skunkplanter, og siden har Retsmedicinsk Institut analyseret cannabisindholdet. I dag kom resultatet så, og indholdet i planterne svarer til 113 kg. hash.

Under aktionen anholdt man tre vietnamesere der drev fabrikken på Finlandsgade i Ikast, de er fortsat varetægtsfængslet.