Skunkfabrik fundet på Thyholm

I aftes blev der anholdt to vietnamesere på hovedvejen på Thyholm. De er sigtet for produktion af skunk.

Der er tale om en 19-årig og en 37-årig vietnameser. Politiet i Holstebro oplyser til TV/MIDT-VEST, at det drejer sig om to vietnamesere, som begge bor i Struer. 

Der blev fundet ca. 250 planter, som svarer til 31 kilo hash. Der var gjort klar til yderligere produktion i ejendommen.

Fundet sker på baggrund af et borgertip.