Skunk-laboratorium op i røg

En mindre brand førte politiet til et ulovligt skunk-laboratorium i Grønhøj ved Karup.

Skunk planter_type1.jpg

Omkring midnat blev brandfolk kaldt til en mindre brand på en ejendom i Grønhøj. Ilden var opstået i en udendørs lampe og slukningsarbejdet var hurtigt overstået. Men da den tilkaldte patrulje fik set lidt nærmere på huset, blev det straks en helt anden sag for politiet. Her fandt patruljen nemlig et laboratorium, hvor der blev dyrket Skunk. 

Hjemmeværnet bevogter

Politiet besluttede at spærre ejendommen af og satte politihjemmeværnet til at bevogte ejendommen. Onsdag formiddag gik politiet i gang med at undersøge skunk-laboratoriet nærmere. Dels for at finde ud af hvor meget der er, og dels for at finde ud af hvem der er ejer af skunkplanterne.

I følge politiet er ejeren af ejendommen på ferie i østen. Når han kommer hjem skal han afhøres af politiet.