Skunk-ejer slipper billigt

Politiet får mere end svært ved at bevise, at der forgik større skunk-produktion i det skunk-laboratorium, der i går blev afsløret.

skunk001.jpg

I forbindelse med en mindre brand på denne ejendom i Grønhøj ved Karup fandt politiet et skunk-laboratorium. Men selvom et 60 kvadratmeter stort udhus var fyldt med potteplanter med stilke fra skunkplanter slipper ejeren sandsynligvis med en mindre bøde.

Politiet mangler nemlig skunken. Der var kun få planter i udhuset. Resten af planterne er allerede høstet. Dermed får politiet svært ved at bevise, at der er tale om produktion med henblik på salg, som ellers kan betyde fængselsstraf.

Ejeren af huset er i øjeblikket i østen, men har erkendt at kende til laboratoriet. Han mangler dog stadig at blive afhørt af politiet.