Skulle lige teste ny ukrudtsbrænder - nu er udestue brændt ned

Han skulle bare lige afprøve sin nye ukrudtsbrænder. Det skulle han aldrig have gjort.

Brand i Funder
Foto: Peter Erfurt, 24-7news

En mand skulle lige teste sin nyindkøbte ukrudtsbrænder på Ligustervej i Funder sydvest for Silkeborg. Og selvom han kontrollerede, inden han kørte hjemmefra, stod udestuen i lys luge, da han kort tid efter vendte hjem og opdagede en brand. Det oplyser indsatsleder Lasse Magnussen fra Midtjysk Brand & Redning til TV MIDTVEST.

Brandvæsnet rykkede derud kort før middag og har nu styr på branden. Men inden da havde branden bredt sig til huset, hvor der nu er brandskader i stuen og sod- og røgskader i køkkenet. 

- Branden var ved at gå i taget, men vi fik den stoppet, siger indsatslederen.

Skadesservice er efterfølgende ankommet til stedet og har nu sørget for, at familien, der i øvrigt er uskadt, bliver genhuset. For huset er ubeboeligt efter branden.