Skuffet BMX-kører: Ærgerlig måde at ryge ud på

Ikke alle kom hjem med OL-metal. Blandt dem var en skuffet Simone Tetsche Christensen fra Bjerringbro BMX.

Simone Tetsche Christensen fra Bjerringbro er netop vendt hjem fra OL i Rio. Modsat mange andre atleter blev det med en bitter smag i munden. Hun havde nemlig sat næsen op efter mere end den semifinale, hun nåede.

I semifinalen forsøgte en af hendes konkurrenter at overhale hende, men det resulterede i et styrt, og dermed måtte hun vinke farvel til drømmen om en OL-finale.

- Jeg synes hendes forsøg på overhaling var unødvendig, når man ligger henholdsvis toer og treer i en OL-semifinale. Det er hendes beslutning, og det er også med til at gøre det til en endnu mere ærgerlig måde at ryge ud på, siger Simone Tetsche Christensen

På trods af den glippede finaleplads forbliver OL en oplevelse, hun sent vil glemme.

- Det har været den største oplevelse, jeg nogensinde har haft. Man havde et helt vildt fedt forhold til at alle de andre danske atleter.

- Nu holder jeg en uges pause, inden skal jeg i gang med at træne igen, så jeg kan blive klar til de næste tre løb, jeg skal køre, siger Simone Tetsche Christensen.

Simone Tesche Christensen skal for alvor op på cyklen igen, når hun i midten af september skal køre Europa Cup i Frankrig.

 

01:42

Der var hverken flag eller fejring, da Simone T. Christensen vendte hjem til BMX-klubben i Bjerringbro.

Luk video