Skrothandler får bøde for miljøsvineri

I Holstebro har afsløringen af flere lovovertrædelser hos skrothandler ført til en bøde på 100.000 kroner.

Vestre Landsret, vidnestol.jpg

En skrothandler fra Holstebro er fredag i Vestre Landsret blevet idømt en bøde på 100.000 kroner for at overtræde miljølovgivningen. I byretten lød bøden på en kvart million kroner.

Landsretten har stadfæstet dommen, men altså ændret bødens størrelse til skrothandleren. En samlever til skrothandleren skal derfor fortsat betale byrettens bøde på 50.000 kroner for medvirken til lovovertrædelserne.

Det farlige affald i forbindelse med miljøbehandling af biler blev ikke håndteret korrekt. Og det har vist sig, at der er sket en omfattende jordforurening på ejendommen. Desuden har virksomheden kastet sig ind i en række aktiviteter, som ikke var omfattet af myndighedernes miljøgodkendelse.

Sagen er rejst på baggrund af en politianmeldelse fra Holstebro Kommune, der foretog et miljøtilsyn i maj 2010.

/ritzau/