Skrot-tyve snuppet

Natten til onsdag anholdt politiet tre litauiske mænd og sigtede dem for skrot-tyveri.

Politi.dk logo 2.jpg

Tre litauiske mænd er sigtet for at stjæle skrot fra genbrugsstationen i Viborg. Natten til onsdag fik en hunde-patrulje øje på deres kassebil, der holdt parkeret ved genbrugsstationen på Industrivej i Viborg. Det fandt betjentene mistænkeligt, og da litauerne dukkede op ved bilen og ville køre, blev de vinket ind til siden. 

Bil fyldt med skrot

En nærmere undersøgelse af bilen afslørede, at den var fyldt med alufælge, tøj og batterier til biler. Midt- og Vestjylllands Politi vil nu forsøge at få litauerne udvist fra Danmark, med et forbud mod at rejse ind i landet igen.