Skraldemænd nedlægger arbejdet i Silkeborg

Borgerne i Silkeborg får ikke tømt deres skraldespande den kommende tid.

Tillidsmanden for Remondis ansatte i Silkeborg, Steffen Hougaard, fortæller, at 30 mand har nedlagt arbejdet torsdag. Foto: TV MIDTVEST

I mindst syv kommuner landet over har renovationsarbejdere torsdag morgen nedlagt arbejdet. En af kommunerne er Silkeborg.
Nedlæggelsen sker, som en sympati for skraldemænd i Frederikshavn, der siden onsdag i sidste uge har strejket.

Aftalen her er, at alle bliver væk, indtil de er på plads i Frederikshavn. Når nogen hører, der er landet en aftale, så genoptager vi arbejder.

Steffen Hougaard, tillidsmand, Remondis, Silkeborg

- 30 mand har nedlagt arbejdet her i Silkeborg. Imorges var indgangen til vores arbejdsplads blokeret, og derfor gik alle mand hjem. Og aftalen her er, at alle bliver væk, indtil de er på plads i Frederikshavn. Når nogen hører, der er landet en aftale, så genoptager vi arbejder, siger Steffen Hougaard, tillidsmand, Remondis, Silkeborg.

I Silkeborg bliver kun 1500 ud af 6500 skraldespande tømt torsdag.

00:30

Fordi Steffen Hougaard er tillidsmand, kan han ikke indstille arbejdet.

Luk video

Arbejdsforhold skyld i strejke

Renovationsarbejderne i frederikshavn har været i strejke siden onsdag, fordi de er uenige med deres arbejdsgiver Remondis om arbejdstid.

Læs også Skraldekonflikt i Silkeborg: - Kollegaer har ondt i maven, når de skal op på arbejde

Ifølge Per Thorup fra 3F i Frederikhavn skyldes konflikten, at skraldespandene i kommunen blev ændret sidste efterår. Førhen skulle skraldemændene tage én skraldepose per husstand, men det system blev ændret fra og med oktober, da borgerne i stedet skulle begynde at sortere deres skrald i en skraldespand med to kamre i samme spand.

Vi fortæller dem, at de skal gå i arbejde.

Per Thorup, 3F i Frederikhavn

- De her spande tager meget længere tid at tømme end at hente en pose. Så selve arbejdslængden på en dag bliver længere. Det har man ikke kunne finde en løsning på, siger Per Thorup til TV 2.

Den samme type skraldespande bliver anvendt i Silkeborg Kommune.

Fredag mødtes parterne, og i mandags mødtes de så igen i Arbejdsretten i København. Her blev skraldemændene pålagt skærpet bod på 65 kroner per time, de skulle have arbejdet, da strejken strider imod overenskomsten.

- Vi er fuldt ud bekendt med, at arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig, og det siger vi til dem hver eneste morgen. Vi fortæller dem, at de skal gå i arbejde, siger Per Thorup til TV2.