Skorstensfejere uddeler smileys

Favrskov Kommune slår et slag for at bruge det rigtige brændsel

braendeovn_0.jpg

Har du styr på dit brændsel?

Sådan lyder spørgsmålet i den kampagne, Favrskov Kommune lige har søsat sammen med de lokale skorstensfejere, der vil udlevere glade eller sure smileyer til borgerne. Kampagnen sætter fokus på, at man ikke skal bruge affaldstræ, der kan være behandlet med forskellige midler eller vådt materiale, som brænder dårligt og giver unødig forurening. 

Fyr rigtigt

Affaldstræet kan være træpaller eller spånplader, og skorstensfejerne i Favrskov Kommune kan ved deres besøg hos folk med fyringsanlæg se, om folk bruger det rigtige brændsel, fortæller skorstensfejer René Dahl i en pressemeddelelse fra kommunen.Han oplever, at folk gerne vil gøre det rigtige, men ofte ikke ved, hvad det er.

- Der kan vi så rådgive dem. Jeg synes, at kampagnen er en god ide, og jeg er sikker på, at den vil få flere til at fyre rigtigt, lyder det fra René Dahl. 

I forbindelse med kampagnen udleverer skorstensfejeren materiale om, hvad godt brændsel er, når de har været hos en kunde.

:-) :-(

Det kan blive til en glad smiley, hvis man har styr på sit brændsel eller en misfornøjet smiley, når det ikke går så godt, fortæller Henrik Thue Pedersen, biolog i Favrskov Kommune:

- Smileyen kan være med til at sætte fokus på det, man gør samtidig med, at vi får mulighed for at informere ordentligt om emnet. Mange gange kan folk jo have en vane med at brænde noget bestemt af uden at tænke yderligere over det. Så informationen kan forhåbentlig også være med til at ændre nogle dårlige vaner og informere om, hvordan man kan få mere energi ud af brændet.

 Kurt Andreassen, Kampagnen kører resten af fyringssæsonen og næste sæson med.