Skolernes fremtid er uvis

Embedsmændene i Thisted Kommune har foreslået lukning af fem skoler, men medlemmerne af Børne- og familieudvalget kan ikke blive enige.

Thisted Kommune 2_type1.jpg

På et møde i Børne- og Familieudvalget i Thisted Kommune i går, skulle medlemmerne give deres indstilling til, hvilke skoler der skulle lukkes. Den indstilling skulle byrådet så diskutere.

Men udvalget kunne ikke blive enige, og det betyder, at de fem medlemmer af udvalget nu skal fortsætte debatten i deres byrådsgrupper.

Kommunen har siden marts arbejdet på en ny skolestruktur, der skal give ti millioner i besparelser. I følge formanden for Børne- og familieudvalget, Mogens Kruse skal kommunen spare på andre områder, hvis ikke politikerne vedtager besparelserne på skoleområdet.