Skoler mangler regler for højt fravær

Udsatte børn har mere fravær end klassekammeraterne. Hver tredje skole har ingen retningslinjer.

Ikke udsatte elever er i løbet af et skoleår fraværende i 5,5 procent af lektionerne. Til sammenligning er elever med en forebyggende støtte og elever anbragt uden for hjemmet fraværende i henholdsvis 9,4 og 6,6 procent af lektionerne. Foto: Ritzau Scanpix / Anne Bæk

Det kan være svært at møde i skolen, når hovedet er fyldt med bekymringer om familien derhjemme. Eller når angsten tager fart ved tanken om, hvordan det skal gå med at fremlægge det store projekt i dansktimen.

Udsatte børn og unge har et højt fravær i folkeskolen, og ofte er det svært for dem at få hjælp hos lærerne eller skoleledelsen.

En ny undersøgelse fra Børns Vilkår og Trygfonden viser, at skolerne håndterer fravær vidt forskelligt, og at hver tredje skole slet ingen retningslinjer har for, hvornår og hvordan de skal gribe ind.

Det er bekymrende, for elever med et højt fravær forlader skolen med dårligere karakterer end deres klassekammerater, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår:

- Skolerne er med til at ødelægge børnenes fremtid. Dårlige resultater betyder, at mange ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse.

Læs også Brugte skoletasker skal give udsatte børn bedre børneliv

Blandt elever med højt fravær er børn anbragt i plejefamilier eller på en institution. Andre bor hjemme, men følges af kommunen med en forebyggende foranstaltning.

I Skolelederforeningen er formand Claus Hjortdal bekendt med undersøgelsen. Han siger, at flertallet af skoler gør en stor indsats for udsatte børn. Men det er vanskeligt, fordi mange af børnene har det meget svært.

- Blandt elever med højt fravær er børn, som har været udsat for misbrug. Andre bliver væk, fordi de har fået en opringning fra de biologiske forældre, som kan slå dem ud af kurs i ugevis.

- Ofte er det børn, som har mistet tilliden til, at vi voksne vil dem noget godt. De vil altid have mere fravær end andre, siger Claus Hjortdal.

Undersøgelsen bygger på svar fra 581 skoleledere, chefer for kommunernes Pædagogisk Psykologisk Rådgivninger (PPR) og ledere på det specialiserede børneområde.

På baggrund af deres svar foreslår Børns Vilkår et tættere samarbejde mellem skoler og socialforvaltninger. Men i hverdagen er det kontakten mellem skolen og de voksne i barnets liv, der er det vigtigste, siger Claus Hjortdal.

- Det er den daglige kontakt med forældrene, plejefamilien eller opholdsstedet, der kan gøre en forskel.

Udsatte elever og fravær

  • Cirka 56.000 børn og unge har været berørt af en anbringelse eller fået forebyggende støtte i perioden fra 2011 til 2015. Det svarer til 3,6 procent af alle under 23 år.
  • Ikke udsatte elever er i løbet af et skoleår fraværende i 5,5 procent af lektionerne. Til sammenligning er elever med en forebyggende støtte og elever anbragt uden for hjemmet fraværende i henholdsvis 9,4 og 6,6 procent af lektionerne.
  • Det er især i de ældste klasser, at udsatte elever har et højt fravær.
  • Kun godt halvdelen af udsatte børn og unge tager folkeskolens afgangsprøve.
  • Udsatte 9. klasses elevers afgangsprøve ligger i gennemsnit to karakterer lavere end deres jævnaldrendes.
  • En ud af fire udsatte unge har gennemført en ungdomsuddannelse seks år efter afsluttet 9. klasse. Blandt ikke udsatte gælder det for tre ud af fire.
Kilde: Danmarks Statistik, Kommunernes Landsforening, Børns Vilkår