Skoleorganisationer: Vi har ikke taget nok hånd om mobning

Selv om mobning blandt skolebørn har været svagt faldende i perioden fra 2015-2016, så er mobning fortsat udbredt i folkeskolen. Generelt er forældre og skoler for dårlige til at tage hånd om traumatiserede mobbe ofre, det mener de to skole-organisationer: Skole og Forældre og Danske Skoleelever. Organisationerne oplever, at mobningen er blevet grovere og i dag foregår over samtlige af døgnets 24 timer.

- Mobning er ikke længere bare noget, der hører til ovre i skolen, hvor børnene kan gå hjem fra skolen og være i fred derhjemme. Med digitale medier, som er noget, som alle børn bruger i dag, så er mobningen der 24-7 for børnene, og de kan ikke slippe væk fra den, siger Mette Witt Hagensen, der er formand for Skole og Forældre. 

Tal fra den seneste nationale trivselsundersøgelse i 2016 viser, at der i gennemsnit er mellem en og to elever i hver klasse, der oplever mobning. Samme undersøgelse dokumenterer, at det er i de tidlige skoleår, flest oplever at blive mobbet. En situation den nu 18-årige efterskoleelev Stefanie Geer fra Skjern kender alt til. Allerede som syvårig var hun udsat for så grov mobning, at hun flere gange overvejede at tage sit eget liv. 

- Når folk sagde, at man bare skulle tage sit eget liv, og man ikke var noget værd. Gjorde det, at man pludselig fik et had til sig selv, ikke nok med at folk gik og sagde det til en, men pludselig begyndte man selv at tro på det, siger Stefanie Geer.

Skole og forældre har fælles ansvar

På grund af at mobningen også er flyttet ud af skoletiden, er der grund til, at alle i og omkring folkeskolen stiller endnu skarpere på mobbe-problemerne.

- Det er skolen, der har ansvaret for det, der sker ovre i skolen, men de har ansvaret i samarbejde med forældrene, siger Mette Witt Hagensen og uddyber:

- Det er skolen, der skal tage initiativet, og skolebestyrelsen er en del af skolen, der sidder der også nogle forældre. Så det er vores ansvar, som dem der har med skolen at gøre.

Og langt flere skolebestyrelser bør leve op til det ansvar ved at lave antimobbestrategier til gavn for elever.

- Det det betyder for eleverne er, at de kan føle sig trygge. Det er jo rigtig vigtigt med tryghed i skolen, fordi hvis der er tryghed, så ryger det faglige niveau også op igen, siger Rasmus Emil Skovgaard Andersen, der er formand for Danske Skoleelever i Region Midtjylland.

For få skoler har antimobbestrategi

I 2015 var det kun en tredjedel af skolerne, der havde en strategi mod mobning. Og selv om det tal er steget, er målet langt fra nået.

- Det vi har brug for, det er at få flere skoler til at have en antimobbestrategi og få alle skoler til at følge op på den, sådan at vi får skabt en kultur i hverdagen for børnene, som er fri for mobning, for det er det børnene har brug for, siger Mette Witt Hagensen.

Ifølge formanden for Skole og Forældre haster det. For mens de voksne og politikerne snakker og snakker, så knækker børn psykisk som følge af mobningen.

- Det gør mig ondt, hver gang jeg hører en historie om et barn, der bliver mobbet, fordi man kan som forældre mærke, hvor ondt det gør på både barnet, men også på de forældre, som står bagved, siger Mette Witt Hagensen.