Skolelederformand om flugt fra folkeskolen: Kedelig tendens

Claus Hjortdahl er ked af, at forældre i stigende grad vælger folkeskolen fra til fordel for landets friskoler.

1:47

TV MIDTVEST fortalte onsdag aften, hvordan flere elever, i samråd med deres forældre, vælger folkeskolen fra. En tendens, som bekymrer skoleledernes formand Claus Hjortdahl.

- Men som leder af folkeskolernes ledere vil mit helt klare førstevalg jo altid være folkeskolen, og så skal der meget til at overbevise mig om, at jeg skal vælge noget andet, siger han.

En undersøgelse fra Friskoleforeningen viser, at 44 % af friskolerne oplever ekstra stor søgning, efter at skolereformen er trådt i kraft.

Som modsvar henviser Claus Hjortdahl til andre undersøgelser, der viser, at størstedelen af forældrene i folkeskolen er godt tilfredse med børnenes trivsel.

 - Og så er der kommet en historiefortælling i befolkningen og medierne om, at folkeskolerne ikke fungerer. Intet kunne være mere forkert. Det går faktisk rigtig godt i folkeskolen, siger han.