Skolebørn venter timevis på bussen

Siden det er blevet gratis at køre med bus på Mors er der kommet nye køreplaner. Det betyder færre afgange og skolebørn, der må vente flere timer på at komme hjem.

Siden den kollektive trafik blev lagt om på Mors, og det er blevet gratis at køre med bus, er der kommet nye køreplaner. Og i de nye køreplaner er der færre afgange. Eleverne, der kører med bus, har nu en ventetid på både hele og halve timer. Ifølge Morsø Kommune er det skolernes opgave at få undervisningen og busserne til at passe sammen. Den nye køreplan er kommet for at blive.

- Vi havde en aftale med skolerne om, at de havde sagt god for køreplanerne, og det betød, at de ville tilrettelægge skoleskemaerne efter dem, forklarer den konservative Poul Roesen, der er formand for teknik og Miljø i Morsø Kommune.

Han lover, at der nu vil blive set på fejlene, så køreplaner og skoleskemaer passer sammen.