Skole for autister i Thisted

Fra efteråret 2010 får børn og unge autister mulighed for at blive undervist på Snedsted skole

I begyndelsen vil der være plads til 4-6 elever, men på sigt skal tilbuddet rumme 40 elever.

Grunden til, at Snedsted skole er valgt til at tilbyde undervisning til autister, er at skolen allerede har en centerklasse for børn med specifikke vanskeligheder, bl.a. børn med ADHD, også kendt som DAMP.

Som det er nu, bliver børn med autisme kørt til Mors. Det er dog frivilligt om eleverne vil benytte sig af det nye tilbud på Snedsted skole.

Tilbuddet bliver oprettet, fordi kommunen forventer, at antallet af børn med autisme er stigende i de kommende år. Og samtidig kan der spares på transportudgifter.