Skjern-profil: Ikke godt nok

Skjern Håndbold millimeter fra nyt pointab mod oprykker.

250911_SKjern.jpg

Skjern Håndbold vandt søndag sæsonens anden ligasejr - men jublen var noget behersket efter sejren på 25-24 ude over oprykkerne fra Skive.

Skjern var foran med otte mål, men var lige ved at sætte det hele over styr. 10 sekunder før tid kunne Skive have udlignet, men skuddet ramte stolpen.

I sidste runde tabte Skjern hjemme til en anden oprykker, SønderjyskE, og Skjern-profilen Claus Møller Jakobsen erkender, at holdet er meget skrøbeligt i øjeblikket.

- Det viser lidt om, hvordan vi er kørende i øjeblikket. Der skal ikke meget til for at vælte læsset. Det er simpelthen ikke godt nok.

- Vi ligner et hold, der ikke rigtig ved, hvor vi skal løbe hen sommetider. Der er meget mentalt og taktisk at tage fat på, sagde han til TV/MIDT-VEST efter kampen.

Interview med Claus Møller Jakobsen:

1:13