Skjern leverer comeback i første DM-finale mod BSV

Bjerringbro-Silkeborg smed en stor føring i DM-finalen i herrehåndbold, da holdet spillede 29-29 mod Skjern.

Det endte højdramatisk til kampen i dag. Foto: John Randeris / Ritzau Scanpix

Håndboldspillet blev søndag vist frem på ypperste vis, da formstærke Bjerringbro-Silkeborg (BSV) smed en stor føring og spillede uafgjort 29-29 ude mod Skjern i herrernes første DM-finale.

Læs også Skjern klar til DM-finale efter flot comeback mod GOG

BSV havde været foran det meste af kampen, men i slutfasen kom Skjern stærkt tilbage og udlignede.
    
Forinden havde BSV smidt en føring på 24-20, og tidligere i kampen havde holdet også været foran med seks mål.
    
Foran 26-23 lykkedes det heller ikke BSV at holde fast, og føringen smuldrede væk, så det pludselig stod 26-26.
    
Der gik dog ikke mange minutter, før BSV var foran 29-27. Skjern reducerede til 28-29 med lidt under tre minutter tilbage.
    
Men Skjern blev stædigt ved med at tro på det og udlignede til 29-29.
    
Det kunne tilmed være endt med det helt store comeback og en sejr til Skjern, men det sidste angreb blev ikke vekslet til en afgørende scoring, og så løb tiden ud.
    
BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsen havde inden kampen anført sit holds angrebseffektivitet og 5-1-forsvaret som de fremmeste styrker mod Skjern.
    
Netop det forsvar kom godt fra start, og selv om BSV foran 2-1 fik to udvisninger lige efter hinanden og måtte spille i undertal fire mod seks, kostede det ikke mere, end at stillingen var 3-3 efter seks minutter.

Læs også BSV er klar til DM-finalen

Næste overtalssituation bragte Skjern fra 3-5 til 5-6.
    
Når begge hold var fuldtallige, var BSV bedst, og efter Nikolaj Øris Nielsen bragte gæsterne på 9-5 efter 14 minutter, bad Skjerns trænerkorps om en time out.
    
BSV's gode forsvarsspil og høje angrebseffektivitet fortsatte, og ved pausen var gæsterne foran 15-12.
    
Det kunne dog have set endnu være ud for Skjern, som på et tidspunkt var nede med 9-15.
    
Efter pausen blev BSV ved med at dominere og kom som nævnt foran med hele 24-20 i midten af anden halvleg.
    
Især Nikolaj Øris Nielsen og Nikolaj Markussen var ustyrlige fra distancen og blev ved med at banke kasserne ind.
    
Men med de mange tilskuere i ryggen gav Skjern på intet tidspunkt op.
    
BSV vandt klubbens hidtil eneste DM-titel i 2016. Skjern vandt guld i 1999.
    
Næste - og potentielt afgørende - opgør i finaleserien spilles 29. maj i Silkeborg.

Læs også Skjern-anfører inden DM-gyser: Vi er klar