Skjern jagter landsholdsbomber

Skjern jagter landsholdsbomber

212 centimeter høje Nikolaj Markussen er ifølge TV 2 på vej til Skjern.

Skjern Håndbold er - måske - på vej til at gøre et opsigtsvækkende indkøb.

Ifølge TV 2 Sporten er den vestjyske ligaklub tæt på at skrive kontrakt med den danske landsholdsspiller Nikolaj Markussen.

Skjerns bestyrelsesformand Carsten Thygesen ønsker ikke at kommentere rygtet over for TV MIDTVEST, men det står fast, at Nikolaj Markussen er på jagt efter en ny klub. Han har senest været på kontrakt med en klub i Qatar, men er i øjeblikket ukampdygtig, efter at han i forbindelse med en landsholdstræning rev den ene achillessene over.

Nikolaj Markussen har tidligere spillet i Nordsjælland og spanske Atletico Madrid. Med sine 212 centimeter er han Danmarks højeste landsholdsspiller og er i stand til at skyde hårdt fra distancen.

Skjern er ikke den eneste midt- og vestjyske klub, der søger forstærkning i udlandet. Flere medier har tidligere skrevet, at Team Tvis Holstebro er interesseret i svenske Jonas Larholm, og det står allerede nu fast, at den danske landsholdsstreg Michael V. Knudsen skifter til Bjerringbro-Silkeborg fra næste sæson.