Skives herrer rykker ud af den bedste håndboldrække

Skives herrer rykker ud af den bedste håndboldrække

Skives håndboldherrer rykker ud af den bedste række efter søndagens nederlag til Mors-Thy.

Kravet var ikke til at tage fejl af, da Skives håndboldherrer søndag aften tog imod Mors-Thy i kvalifikationsspillet. Alt andet end mindst et point ville sende holdet en tur ned i landets næstbedste række, 1. division. Skriver JP.dk

Og det sidste er nu en realitet. På hjemmebane indkasserede Skive endnu et nederlag, der denne gang lød på 22-25.

Dermed har holdet tabt alle fire kampe i gruppe 2 og kan ikke længere nå tredjepladsen, der kunne udløse overlevelse.

Kunne ikke vende billedet

Skive kom dårligt fra start og var bagud med 10-12 ved pausen, og heller ikke i anden halvleg formåede hjemmeholdet at vende billedet.

Christoffer Cichosz gjorde ellers, hvad han kunne. Med fem mål blev han taberens topscorer. For udeholdet scorede både Jesper Meinby Pedersen og Kasper Kvist fem mål.

Tidligere søndag tabte Nordsjælland i den anden gruppe i kvalifikationsspillet og ligner også en nedrykker.

På udebane tabte holdet 29-33 til Lemvig-Thyborøn, der ligger nummer tre i gruppen med fire point. Nordsjælland ligger sidst med et point inden de to sidste spillerunder.