Skives håndboldherrer med i oprykningsfight

Lemvig-Thyborøn gav Skive en hjælpende hånd i kampen om en plads i håndboldligaen

Skive f.h`s håndboldherrer er nu sikret minimum to kampe om oprykningen til håndbold-ligaen, selv om holdet har tabt sine to seneste kampe
Skive f.h`s håndboldherrer er nu sikret minimum to kampe om oprykningen til håndbold-ligaen, selv om holdet har tabt sine to seneste kampe

Skive f.h`s håndboldherrer i 1. division er nu sikret, minimum, to kampe i oprykningsspillet til håndboldligaen, selv om holdet har tabt sine seneste to kampe.  Det skriver Skive Folkeblad.

Det var en af de lokale rivaler, Lemvig-Thyborøn, som i dag gav Skive en hjælpende hånd i bestræbelserne på at nå den eftertragtede andenplads i 1. division.

Lemvig-Thyborøn besejrede et andet af de hold, som også bejler til rækkens andeplads, nemlig TMS Ringsted med 30-29, efter en flot slutspurt af hjemmeholdet.

Sejren betyder at Skive f.h. er sikre på andenpladsen. Holdet skal nu møde TM Tønder i kampen om en plads i herreligaen. Første kamp skal efter planen spilles i Tønder torsdag den 13. april. Herefter er der returkamp i Skive onsdag den 19. april.

I følge Skive Folkeblad er der dog mulighed for, at klubberne bliver enige om en anden dato, ikke mindst hvis en eller flere af kampene bliver TV-transmitteret.

Hvis holdene vinder en kamp hver, eller begge slutter uafgjort, skal der en tredje kamp til på Tønders hjemmebane. Den er lige nu programsat til lørdag den 22. april.