Skives gågade er måske på vej under tag

Skives gågade er måske på vej under tag

Debatten, om hvorvidt gågaden i Skive skal dækkes af et tag, er atter i gang. Det skriver Skive Folkeblad.

Aldrig mere regn- eller blæsevejr under shoppeturen – det er måske fremtiden for folk i Skive. Butiksejerne i Skive diskuterer nemlig endnu en gang, om byen skal sikre sine kunder tag over hovedet, når de er på indkøbstur. Det skriver Skive Folkeblad.

Det kan måske være med til at sætte Skive på landkortet, hvis byen kan sikre sine kunder en tør oplevelse. Der er dog bare den ulempe, at man også lukker en måske god solskinstur ude med et tag. Derfor diskuterer butiksejerne om taget eventuelt skal være sådan et som, man har i Parken i København, hvor det kan rulles frem i dårligt vejr - og i godt vejr holde sig væk.