Skive-spillere: Lettede og lykkelige

Skive-spillere: Lettede og lykkelige

Se Skive-spillernes reaktion på, at holdet trods Rødovres protest skal spille i ligaen til næste sæson.

Der var masser af knus og store brede smil, da spillerne fra Skive FH samledes til træning sent fredag eftermiddag.

Spillerne har nu endelig fået bekræftet, at de er rykket op i håndboldligaen. Oprykningen kom i hus i sidste weekend med en stensikker sejr over Rødovre - men Rødovre nedlagde protest, og Skive risikerede derfor at få frataget to point og dermed den direkte oprykning.

Men håndboldforbundets disciplinærudvalg nøjedes med at give Skive en bøde på 5000 kroner.

Glad for mentaltræner

- Jeg er simpelthen så lettet. Det har været så hårdt at komme igennem den her uge, så det her er bare fantastisk, siger Majbritt Toft Hansen, der helt ufrivilligt kom i fokus, fordi Skive imod reglerne brugte hende i kampen mod Rødovre.

Skive-spillerne har i løbet af ugen benyttet sig af en mentaltræner - og det har de været meget glade for.

- Vi fandt nogle ressourcer frem, som vi ikke vidste, vi havde i os, fortæller Anne-Katrine Danielsen.

 Interview med Majbritt Toft Hansen:

00:23 Luk video

 

Anne-Katrine Danielsen ser tilbage på en hård uge:

01:24 Luk video

Caroline Hedegaard - det har været en forfærdelig uge:

01:18 Luk video

Helene Bruhn Sørensen: Arbejdet skal gøres færdigt på søndag:

00:19 Luk video