Skive og Thisted deler i lokalopgør

Første divisions sensationsmandskab, oprykkerne fra Thisted FC, har fortsat første sejr til gode efter vinterpausen.

Jesper Henriksen udlignede til 1-1 efter 45 minutter.
Jesper Henriksen udlignede til 1-1 efter 45 minutter.
Foto: Claus Rud Jensen. TV MIDTVEST

Kravet var en sejr, hvis oprykkerne fra Thisted skulle spille sig tilbage i oprykningskampen om en plads i Superligaen, da de i dag var på besøg hos Skive IK.

På papiret umiddelbart en overkommelig opgave for thyboerne. Skive er bundprop i 1. division.

Thisted bragte sig da også planmæssigt foran efter 18 minutter ved Sakari Tukiainen, men inden første halvleg var ovre havde skibonitterne udlignet til 1-1 ved Jesper Henriksen.

Med uafgjort i Skive har oprykkerne fra Thisted stadig sin første sejr til gode efter vinterpausen. Foreløbigt er der blevet til 4 uafgjorte og to nederlag.

Thisted FC ligger nu nummer fem i første division med fire point op til Vendsyssel og Vejle på de øverste pladser. Viborg er lige nu nummer tre med to point mere end Thisted.

Viborg vandt i dag 2-0 over Roskilde. 

2:32
Første divisions sensationsmandskab, oprykkerne fra Thisted FC, har fortsat første sejr til gode efter vinterpausen