Skive misser førsteplads med nederlag i Roskilde

Skive kunne have overhalet Hobro i toppen, men holdet tabte ude til FC Roskilde.

FC Roskilde hentede torsdag aften en vigtig sejr i toppen af 1. division i fodbold.
    
Rækkens nummer tre vandt 3-1 på hjemmebane over Skive IK, der ligger nummer to.
    
Efter fire sejre i træk var det Skives første pointtab i foråret.
    
Emil Nielsen bragte FC Roskilde foran 1-0 efter 32 minutter, da han dirigerede en aflevering i mål.
    
Mathias B. Sørensen udlignede kort før pausen, men det lykkedes alligevel hjemmeholdet at komme på 2-1 inden pauseteen.
    
Anders Nielsen var spilleren, der bragte FC Roskilde i front igen.
    
20 minutter før tid sørgede Mikkel Nøhr for kampens sidste scoring, da han øgede føringen til 3-1.
    
Med sejren har FC Roskilde 39 point for 23 kampe, hvilket er nok til at udløse playoffkampe om en plads i Alka Superligaen.
    
Skive har 41 point for 24 kampe på andenpladsen, der også giver playoffkampe.
    
Hobros tophold sidder på den enlige oprykningsplads med 43 point for 23 kampe.
    
/ritzau/