Skive: Kvinde fundet i å (OPDATERET)

Død kvinde fundet i Karup Å ved Skive. Politiet undersøger nu omstændighederne.

Forbipasserende i Skive har fundet en ældre kvinde i Karup Å. Ifølge vagtchef ved Midt- og Vestjyllands politi, Ole Vanghøj, bliver der i øjeblikket forsøgt genoplivning af kvinden.

- Det er alt, hvad jeg ved på nuværende tidspunkt, forklarer Ole Vanghøj til TV MIDTVEST.

Netop i dag er 1700 mennesker til motionsløb i Skive, hvor Karup Å løber ud i fjorden.

OPDATERET:

- Kvinden er blevet erklæret død og vi undersøger nu sagen. Men der er ikke noget, der tyder på vold, forklarer vagtchef Ole Vanghøj ved 15-tiden lørdag.

Kvinden kom ifølge vagtchefen drivende i Karup Å, forbi Kvickly inde i byen, hvor der i dag er motionsløb. Derfor har mange reageret og ringet 112.