Skive IK slog Superliga-nedrykkere

1. divisions-opgøret mellem Skive IK og FC Vestsjælland endte med en 3-1-sejr til hjemmeholdet.

Skive_IK-Logo.jpg

Skive IK er kommet godt fra start i fodboldens 1. division. I aften blev det til en 3-1-sejr over Superliga-nedrykkerne fra FC Vestsjælland.

Der kom først gang i målscoringen i anden halvleg, hvor Skive IK's nigerianske angriber Razak Adebayo scorede to gange på fire minutter. Inden denne sæson lejede klubben ham i FC Midtjylland.

FC Vestsjællands Anders Due reducerede til 2-1 på et straffespark, inden Emil Zetterquist afgjorde kampen for Skive IK med 3-1-scoringen i 89. minut.

I det sidste minut blev FC Vestsjællands Morten "Molle" Rasmussen vist ud efter at have modtaget sit andet gule kort.

Skive IK har nu fire point efter sæsonens første to kampe. Næste opgør er den 16. august, hvor holdet skal på besøg hos den anden Superliga-nedrykker, Silkeborg IF.