Skive IK på jagt efter ny sportschef

Rasmus Brandhof stopper som sportschef hos det nyoprykkede 1. divisionshold Skive IK. Han kan ikke få det til at hænge sammen med sit civile job.

Skive_IK_0.jpg

1. divisions-oprykkerne fra Skive skal på jagt efter en ny sportschef. Rasmus Brandhof har besluttet at stoppe efter denne sæson, da han ikke længere kan få jobbet som sportschef til at hænge sammen med sit civile job.

- Rasmus Brandhof har efter lang overvejelse opgivet at forene jobbet som ejer og direktør for JECO a/s og halvtidsjobbet som sportschef i SIK. Vi har været utrolig glade for Rasmus, som er kommet med en god portion professionalisme og engagement, der har været med til at føre holdet til oprykning, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Rasmus Brandhof har været sportschef i halvandet år og stopper efter weekendens udekamp mod Næsby, som er den sidste i sæsonen.