Skive hædres for internationalt innovationsprojekt

Skive blev nummer to ved en prestigefyldt prisoverrækkelse i Bruxelles.

RegioStars Awards2.jpg.jpg

Energibyen Skive og Skive Kommune har fået en andenplads ved RegioStars Awards for det fællesskandinaviske biogas-projektet Implement. Projektet handler om at udvikle og udbytte biogas, så der skabes bæredygtig vækst på tværs af de samarbejdende lande, Danmark, Norge og Sverige.

- Vi er utroligt stolte af placeringen, som giver os international anerkendelse for et af de mest innovative projekter i Europa, siger projektkoordinator i Energibyen Skive Steen Hintze i en pressemeddelelse.

Sammen med Plan- og Supportchef Finn Dissing fra Skive Kommune er han taget til Bruxelles, hvor prisoverrækkelsen foregik, for at modtage et bevis for sølv-placeringen.

- Samtidig giver det os yderligere motivation og muligheder for samarbejde på tværs af grænser, siger projektkoordinator Steen Hintze

Projekt Implement er udviklet i Skive Kommune i samarbejde med Lemvig Kommune, Samsø Kommune og 27 kommuner i både Vestsverige og Norge. Projektet er støttet af Region Midtjyllands Vækstforum og har et samlet budget på 16 mio. kr. Implement har medvirket til at øge produktionen af biogas. Dermed har Klinkby Varmeværk erstattet naturgas med biogas, og Nr. Nissum Varmeværk vil også snart overgå til biogas.

Skive Kommune har bygget Danmarks første offentlige biogas-station. Biogassen gør bilkørslen helt co2 neutral og Skive Kommune er gået forreste i udskiftningen af biler, og har lige nu 42 biler og minibusser, der kører på biogas.

En RegioStars Award gives til europæiske projekter, der har fokus på regional udvikling. Implement var nomineret sammen med fire andre projekter i en af i alt fire kategorier.