Skive Festival rykker en uge

En stor booking betyder, at festivalen rykker til anden uge i juni.

Billede fra Skive Festival 2018. Foto: Poul Gerner, TV MIDTVEST

Traditionelt ligger Skive Festival den første weekend i juni, men sådan bliver det ikke i 2019.

I stedet bliver det den anden weekend, og det er der en særlig grund til.

Læs også Når solen skinner, får vi lyst til at bruge penge

- Først og fremmest vil vi gerne skrue lidt op for niveauet musikalsk, og i 2019 har et helt særligt musikalsk navn ønsket at spille Skive Festival, men har ikke kunnet få tournéen til at passe, så vejen kunne lægges forbi Skive første weekend i juni. Vi glæder os sindssygt meget til at kunne præsentere denne booking, men må desværre vente helt til december jævnfør kontrakten, udtaler bookingansvarlig Michael Eiskjær i en pressemeddelelse.

Udover den særlige booking, så har de også valgt den anden weekend i juni på grund af pinsen, da det betyder, at festivalgæsterne har fri dagen efter.

Festivalens PR-ansvarlige Charlotte Danefeld fortæller til TV MIDTVEST, at der ikke er tale om en permanent ændring.

Læs også Guitarists besøg i Skive endte med en tur på skadestuen

Godt budget

Skive Festivals resultat fra 2018 er endnu ikke på plads, men Charlotte Danefeld fortæller, at det er gået rigtigt godt.

- Så tæt på festivalen kan vi ikke sige meget om resultatet, fordi der er mange ting, der først bliver gjort op i de næste måneder, men vi kan allerede se nu, at vi har det bedste resultatet i syv år, fortæller hun.

De forventer dermed, at 2018 bliver det første år med overskud siden 2009.

- Vi er selvfølgelig meget glade og fortrøstningsfulde, siger Charlotte Danefeld.

28:00

Kom med på Skive Festival 2018. For 26. gang er der musikfestival i Skive. Over 10.000 mennesker har indtaget Strandtangen for blandt andet at opleve Rasmus Seebach, Johnny Deluxe og Rocazino

Luk video