Feberen breder sig blandt travfolket: Skive er godt med i år

Lige nu breder der sig en særlig feber blandt et helt særligt folk i landsdelen.

Jan Dahlgaard er den sidste fra Skive der har vundet. Han vandt med den helt suveræne vinder Winston Sisa i 2015. Foto: Jonas Bach Sørensen, TV MIDTVEST

Feberen hedder travfeber, og den kommer hvert år på samme tid.

Læs også Her avler de derbyvindere på stribe

Det skyldes, at der er Derby den sidste søndag i august. Det største løb og det alle travfolk drømmer om at vinde.

- Det er meget spændende og giver uro i maven, siger Peter Rudbeck Jørgensen, der er travtræner i Skive. Han tager hvert år fire til fem dages ferie i dagene omkring Derby.

- Der er et voldsomt udbrud af travfeber i Danmark lige i øjeblikket, siger han.

52 år og på toppen

Der er ikke mange sportsgrene, hvor en 52-årig revisor fra Skive har chancen for at vinde det største løb i Danmark.

Men det har Peter Rudbeck Jørgensen og hans fireårige våben – hesten Dontpaytheferryman.

Fakta om Dansk Travderby

  • Danmarks mest prestigefyldte løb - 12 heste deltager
  • Præmier på 605.000-242.000-145.000-85.000-72.000-61.000 kroner (6 præmier)
  • Hestene kan kun deltage, når de er præcis fire år gamle. Så de får kun en chance.
  • I 1898 var distancen 3150 meter. Siden 1899 har den været 3000 meter.

Kilde: www.travbanen.dk

- Vi går og drømmer om at blive en af dem, der har en chance for at vinde, lyder det fra den håbefulde rytter.

Det kræver dog, at hesten kontrollerer sit temperament gennem de tre kilometer, der skal rides på søndag.

- Den har haft lidt problemer med at blive for hidsig under løbene. Så hvis han bliver for hidsig undervejs, så bliver det svært at have kræfter til sidst, siger Peter Rudbeck Jørgensen.

Jan Dahlgaard skal ikke deltage i år. Men fem af de 12 heste i løbet kommer fra Skive. Foto: Jonas Bach Sørensen, TV MIDTVEST

Og rytteren ved, hvad han taler om. I 2013 vandt hans hest Standanddeliver Derbyet. Og faktisk er Skive godt med, når det kommer til Derbyet. Fem af de 12 heste i løbet kommer nemlig fra Skive.

- Skive har en lang historik med dygtigt trænere og heste siden 60’erne, siger rytteren og henviser til tiden med Tarok.

Det er ikke Peter Rudbeck Jørgensen selv, der skal køre Dontpaytheferryman på søndag. Det gør den professionelle kusk Birger Jørgensen.

Mere om Dontpaytheferryman:

Dontpaytheferryman blev godkendt allerede i maj 2017, og han vandt alle seks starter i toårsæsonen.Blandt andet i Jydsk 2-årings Grand Prix og Dansk Opdrætningsløb. Det efterfølgende år var hesten tredje i både Jydsk 3-årings Grand Prix og i Dansk Trav Kriterium. Hesten sluttede sæsonen som uplaceret i Grand. Circle 3-års Championat. Han var ligeledes uden for præmierækken i Jydsk 4-årings Grand Prix, mens det blev til en tredjeplads i Derbyprøven.

 

Kilde: www.travbanen.dk

Læs mere om Derbyet på travbanens hjemmeside her.

02:26

Feberen hedder travfeber og den kommer hvert år på samme tid, fordi der er derby den sidste søndag i august. Det største løb og det alle travfolk drømmer om at vinde.

Luk video