Skinnebrud mellem Herning og Brande: Togbusser sat ind

Der er sket et brud på skinnerne mellem Herning og Brande. Det oplyser Banedanmark på Twitter. Det betyder, at der er indsat togbusser i flere timer.

Der er et brud på skinnerne mellem Herning og Brande, som betyder, at der ikke vil køre tog mellem de to stationer før kl. 17.
Der er et brud på skinnerne mellem Herning og Brande, som betyder, at der ikke vil køre tog mellem de to stationer før kl. 17.
Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

Der er sket et skinnebrud på togstrækningen mellem Herning og Brande, og det vil tage flere timer, inden togene vil køre imellem de to byer, oplyser Banedanmark på Twitter. 

Det vil sige, at der vil køre togbusser imellem Herning og Brande indtil skinnebruddet er blevet repareret. 

Det er typisk de store temperaturforskelle her om vinteren, som får skinnerne til at gå i stykker. Bruddet kan have været startet sidste gang, der var frost, men bruddet i skinnen blev opdaget i dag. 

"Skinnebrud behøver ikke at være voldsomt. Vi kan konstatere, at det giver et lille bump, når man kører over det," siger Banedanmarks pressevagt. 

Selvom det er et lille brud, så er det vigtigt, at man reagerer med det samme, når der kommer en revne i skinnen. 

"Man vil ikke risikere noget. Man er nødt til at tage det alvorligt. Selv om det sker på et uheldigt tidspunkt, er man nødt til at reagere med samme," siger Banedanmarks pressevagt. 

Det forventes, at togene vil køre igen omkring kl. 17. ​