Skimmelsvamp på skole kommer til at koste mindst 197 millioner

​Sagen om Præstelundskolen bliver dyr for Ikast-Brande Kommune.

Da skimmelsvampen blev opdaget lukkede de straks den del af skolen, som normalt bruges af de ældre forældre i udskolingen.
Da skimmelsvampen blev opdaget lukkede de straks den del af skolen, som normalt bruges af de ældre forældre i udskolingen.
Foto: Peter Pedersen, TV MIDTVEST

I januar måtte Præstelundskolen i Brande lukke udskolingen, fordi bygningerne var ramt af skimmelsvamp. Det blev opdaget, da en lærer begyndte at føle ubehag.

Nu viser en ny analyse foretaget af Årstiderne Arkitekter, at det står værre til end først antaget. Skolen skal renoveres mere, end det var forventet – og der medfølger en regning, der er en del større, end den regning på 60 millioner, som kommunen først regnede med. Det skriver Herning Folkeblad

I følge avisen kommer renoveringen til at koste mindst 197 millioner.

Kissmeyer: Det er en skidt sag

Til Herning Folkeblad fortæller borgmester i Ikast-Brande Kommune, Carsten Kissmeyer, at han er meget træt af situationen.

- Vi er nødt til at tage til efterretning, at det er en skidt sag. Det, der nu er afsættet, er at vi bliver nødt til at undersøge mulighederne for at bygge en ny skole. Det vil jo sige, at vi står med en lidt dårlig situation, for skolen er faktisk renoveret en gang i 00'erne, siger han.

Ikast-Brande bruger årligt omkring 100 millioner på at holde bygninger ved lige, så den kommende udgift springer budgettet. Nu skal kommunen blandt andet finde ud af, hvorvidt skolen skal renoveres eller om der skal en helt ny skole til, og hvor pengene i så fald skal komme fra. Blandt andet vil Kissmeyer gå til indenrigsministeren. 

1:52
I januar blev Præstelundskolen i Brande ramt af skimmelsvamp, og en del af skolen lukkede på ubestemt tid.